Nyheder
Nyeste ældre gamle
10.05.05
Så har jeg fået snøvlet mig sammen og fået opdateret min side igen... Siden sidst har jeg fået anskaffet mig en splinterny Vortex ROK som jeg efter nærmere bekendtskab er blevet helt afhængig af! Det er rart at vide at jeg har en motor der er hurtig men samtidig holdbar og så er det en fornøjelse bare at kunne sætte sig ned og trykke på den grønne knap så motoren starter. Jeg håber at jeg får kørt lidt flere løb end sidste år, hvor min spareiver gik ud over deltagelsen... Men først er der lige en studentereksamen der skal overstås!
22.11.03
Så sluttede 2003 sæsonen, og for mit vedkommende har det ikke været et stort år. Der har manglet midler til at købe dæk og vedligeholde motor. Desværre, da jeg kunne se hvor meget det betyder at tingene virker. Jeg har heller ikke fået nok træning i år, det er faktisk blevet til alt for lidt. Men nok om det. Nu må jeg se frem til næste år, som jeg allerede glæder mig til da der er kommet en ny gokartbane på Sydsjælland i Barmosen, samt at komme ud og få kørt igen efter vinterpausen. Næste år bliver mit sidste år i POP 1. Derefter regner jeg med at skifte over til Futura 2000, da driftsomkostningerne på motoren er mindre, og fordi jeg vil prøve noget med mere power :-)
05.06.03
Lørdag d. 31.05 kørte jeg anden afdeling af sjællandsmesterskabet, som blev afholdt på Roskilde Racing center. Jeg havde anskaffet mig nye dæk til denne dag efter fiaskoen i Rødby, hvor jeg sluttede nr. 19 af 21.
Det var en flot og solrig dag med temperaturer der toppede ved 24 grader C. Jeg brugte de gamle dæk til træningen, og vi( min far og jeg) koncentrerede os om setup og dæktemperatur. De tider jeg havde kørt i træningen ville have placeret mig som nr. 23 af 28. Til kvalifikationen havde jeg så fået sat mine nye dæk på og det var noget der rykkede. Fra at have kørt tider lige over minuttet, fik jeg nu klippet 0,8 sekund af. Det er meget når det 10 første ligger inden for et halvt sekund. Min bedste tid på 59,285 sek. sikrede mig en 16. plads til første heat. Lige efter starten til første heat, var der et stort sammenstød i første sving. Det betød at jeg rykkede tre placeringer op og sluttede som nr. 13. Inden andet heat havde jeg fået sat et andet kædehjul på, for at give mig en lidt højere tophastighed, men det viste sig at det ikke gav nogen effekt, da kæden var ved at gå i stykker. Det betød at jeg droppede ned på 17. pladsen, dog ikke uden kamp, da store dele af feltet var meget samlet. Til tredje og afgørende heat havde jeg så fået ny kæde og et nyt kædehjul på. Forskellen var mærkbar og da jeg skulle starte fra en 13. plads (sammenlagt resultat af 1. og 2. heat), så det ikke så sort ud. I løbet af de 11 omgange som løbet varede fik jeg kæmpet mig op på en 8. plads, men på den sidste omgang kom jeg til at lave en oversatsning og derfor smuttede der lige akkurat en anden kører forbi så jeg sluttede på en 9. plads. Alle heatene havde været meget intense og spændende med overhalinger og udbremsninger mm. Det gør det meget spændende for tilskuerne at se på. Da dagen var omme kunne jeg så vende snuden hjemad med et godt resultat for denne dag.
18.05.03
Den 19.04 var jeg i Rødby for at køre første afdeling af Sjællandsmesterskabet. Det var en noget blæsende dag med temperaturer omkring de 14 grader celsius. Ikke nogle gode betingelser for mine dæk, som er over et år gamle. Alle de frie træninger blev brugt på at få de s..... dæk til at få nok greb, hvilket ikke lykkedes. Jeg var nummer 19 af 21 efter kvalifikationen, kun foran to der var kørt af. Første heat gjaldt kun om at holde mig foran de andre, da jeg ikke var konkurrencedygtig med de gamle dæk. Det lykkedes dog at komme op på en 18. plads, da der var en der kørte af. Andet heat foregik på samme måde med den forskel at jeg røg ned på en 20. plads. I sidste og afgørende heat fik jeg dog kæmpet mig op på en 18. plads, så alt i alt var det et nogenlunde resultat, dækkene taget i betragtning
18.05.03
Her er så datoerne for ASK's fire resterende klubløb i år:
20. juni, 15. august, 5. september inkl. et løb på Korsør Kartbane
Det første løb blev kørt den 9. maj. Der var mange nye deltagere til mesterskabet, og efter lidt instruktion forløb det hele meget fint. Der var tæt kamp om placeringerne i alle ti heats. Der kører fem personer i hvert heat, og hver får så kørt to heats. For mig endte det med en sejr og en tredje plads.
23.02.02
Velkommen til et nyt år her på min hjemmeside. der er billeder af den nye Ferrari F2003 G. A. og så er der kommet datoer på de løb jeg regner med at køre i år.
| Løbskalender 2003 | ||
| Dato: | Sted: | Art: |
| 19.04.2003 | Rødby karting ring | SM1 |
| 31.05.2003 | Hedelands motorklub | SM2 |
| 02.08.2003 | Korsør Kart Klub | SM3 |
| 23.08.2003 | Korsør Kart Klub | Mobil Challenge |
| 21.09.2003 | Københavns gokart bane | SM4 (Finale) |
| 09.10.2003 | Københavns gokart bane | DM-Revanchen |
Udover de seks ovennævnte løb kører jeg også ASK's klubmesterskab på 5 afdelinger fordelt ud over sæsonen. Datoer følger.
22.09.02
I går blev der så kørt den afgørende finale af sjællandsmesterskabet i POP1 og de andre danske klasser.
De første to - tre timer gik med fri træning. I finale afdelingen køres der ikke kvalifikation. Vi starter efter vores samlede placering efter de tre første afdelinger. I mit tilfælde betød det at jeg skulle starte fra en 8. plads.
Første heat gik knapt så godt som forventet. jeg mistede to placeringer i løbet af de 20 omgane heatet varede. Mine dæk er fra sæsonstarten og har derfor ikke særlig meget grip. det betyder at jeg mister flere tiendedele per omgang!! 2. heat skulle jeg starte 10'er, og jeg gled langsomt ned i feltet til en 15. plads :( Det begyndte at irritere mig voldsomt at jeg ikke kunne stå fast på banen. Til mit held kom der en ordentlig regnbyge, der sørgede for at banen var våd til sidste og altafgørende heat. Da starten på 3. heat så var ved at gå, var banen til gengæld også ved at tørre lidt op. Starten forløb fint og jeg holdt min 15. plads. Jeg fik så lige så stille kørt mig op i feltet til en 8. plads hvor jeg blev til heatet var ovre. Jeg lå faktisk i den gruppe karts fra nummer to til nummer ni!! Så den dag fik heldigvis en god afslutning og jeg vendte glad og tilfreds hjem, med et tilfredsstillende resultat for denne sæson.
1.09.02
I går kørte jeg så 3. afd. af sjællandsmesterskaberne. Hele morgenstunden forløb som sædvanligt med opstilling af telt tilmelding og fri træning som løb afsted uden problemer.
I kvalifikationen fik jeg placeret mig som nummer 14 ud af 20!!
1. heat bød ikke på meget race fra min side. Jeg udgik på 1. omgang da min kæde knækkede. Så jeg måtte side på sidelinien og følge de resterende 20 omgange af løbet :-( Kæden havde forårsaget større skade på kædehjul og -nav, så vi ( min far og jeg) måtte skynde os at købe nogle nye dele og gøre den klar til næste heat. 2. heat var lidt stillestående. Jeg rykkede 2 pladser op, fra 20 til 18, pga. af 2 der udgik. Det er stort set umuligt at overhale på københavns gokartbane. Så midt imellem 2. og 3. heat kom der først en lille regnbyge, banen var kun halvvåd og ville blive kørt tør, men kort efter kom der en ordentlig plasker og ødelagde det lile håb om at gennemføre en afdeling uden regn... Sidste heat blev så kørt med fuldt regnsetup og det er lige noget for mig. Jeg rykkede 4 pladser op og sluttede så som nr. 14. Så jeg er med i finalen!!
16.06.02
I går fik jeg så kørt anden afdeling af sjællandsmesterskaberne i POP1. Vi ankom til banen lidt i otte og fik stillet pavillon op og gjort karten klar til teknisk kontrol. Allerede efter 2. frie træning fik jeg problemer med mine bremser. Den ene bremsecylinder mistede bremsevæske!!
Vi fik løst problemet men gik så glip af de 2 resterende træninger. I kvalifikationen fik jeg placeret mig som nr. 13. 4/10 efter nr. 1. Jeg vejede desværre ½ kg for lidt så jeg blev sat tilbage på næstsidstepladsen.
Få minutter før starten på 1. heat kom der endnu end regnbyge og mange skiftede over til regndæk. Jeg satsede på slicks da der ikke var tid til at skifte. Heldigt for mig, for da vi kørte ud af pitten for at line op, stoppede regnen og solen brød frem. Et uheld i starten hjalp mig en del placeringer op i feltet, men kun kortvarigt. Så kom der en bagfra og gav mig et lille puf så vi begge spandt rundt. Jeg var heldig og fik løbet karten i gang igen og fik kæmpet mig op på en 14. plads. 2. heat bød ikke på nær så megen spænding, men jeg formåede at holde min 14. plads. I sidste og afgørende heat lagde jeg ud med at beholde min placering, men der var flere der fik kørt hinanden af banen, så de hjalp mig lige en smule ekstra. Efter en udbremsning for enden af langsiden var jeg så rykket op på en 9. plads. Den holdt så resten af de 20 omgange.
06.05.02
I lørdags kørte jeg første afdeling af sjællandsmesterskaberne på Roskilde Racing center. Da vi stod op om morgenen regnede det og temperaturen var på en 5-7 grader. Da vi kom ud på banen fik vi sat vores nyindkøbte havepavillon op og gjorde klar til den første frie træning. Regnen fortsatte et godt stykke op ad dagen så kvalifikationen foregik også i regn. Heldigvis, for jeg kvalificerede mig som nr. 6 af 27. Da første heat skulle køres var banen stort set tørret op og der blev stillet om til tørvejrssetup. I første heat endte jeg på en overraskende 5. plads og blev interviewet da jeg kom ind i parc fermé. De to næste heat blev jeg henholdsvis 7 og 11.
28.04.02
I weekenden d. 4-5 maj køres første afdeling af sjællandsmesterskaberne på Roskilde Racing Center, Abildgårdsvej. Lige ved KTI og Roskilde lufthavn. (Hold øje med nr. 112 i den klasse der hedder POP1( Gule tal på blå baggrund). Det er mig!!)
28.02.02
Jeg kom i det grønne områdes sportssektion med en artikel der hed:" Drømmen er Formel 1".
20.02.02
Jeg har snakket med Det grønne område og er blevet interviewet til en historie som kommer i avisen om højst to uger.
14.02.02
Jeg er ved at finde nogle sponsorer. Jeg har foreløbig en aftale med Det Grønne Område (DGO). Vi skal tale med dem om muligheden for at få nogle artikler i bladet. Det vil sikkert gøre det nemmere at få sponsorer med, da de vil få presseomtale. En anden fordel for sponsoren er, at jeg kan stille op med min kart, når de har en aktivitet i deres forretning. Her vil jeg kunne vise min kart, vise film fra løb samt fortælle interesserede om hvad denne sport går ud på.